En række undersøgelser fra Østrig og Tyskland, samt praktiske forsøg udført i Danmark, har vist at laserbehandling kan have stor virkning på behandling af tinnitus. Over 80% af behandlingerne har vist gode resultater. Man mener, at det er den generelle virkning på cellerne ved laserterapi og øget blodgennemstrømning i det indre øre, der har den gavnlige effekt på behandling af tinnitus.
Inden patienten tages i behandling er det tilrådeligt, at patienten har fået konstateret tinnitus uden yderlige komplikationer hos en ørelæge. Man bør bla. kunne udelukke akusticus neurinom og otoskerose.
Det er vigtigt at øre og øregang er fri for voks. Derfor anbefales det, at patienten inden fremmøde har renset øret med en almindelig vatpind.
Laseren anbringes direkte i øregangen, således at laserlyset har retning mod det indre øre, begge ører behandles altid.
En del patienter føler en dunken, varme eller fiskekutter-lyd i øret under behandlingen, hvilket erfaringsmæssigt betraktes som en posetiv reaktion og som tegn på, at den pågældende kan hjælpes. Venstre øre reagerer som regel hurtigst på behandlingen. Behandlingerne udføres som udgangspunkt, 2-3 gange ugenligt.
Er årsagen til tinnitus en skade i nakke (f.eks. piskesmæld) eller ryg, spændinger i kæbe eller ansigtsmuskler eller en kombination, bør behandlingen kombineres med laserbehandling på disses muskeltilhæftninger, evt efterfulgt af let massage.
Ved nedsat hørelse kan man forsøgsvis behandle bag øret direkte på knoglen, dette kan forbedre hørelsen.
Erfaringer viser, at tinnitus sjældent vender tilbage til det "gamle" niveau efter endt behandling. Eventuelle tilbagefald følges op efter behov.